Pas på din barnevogn - vedligehold giver sikkerhed


I denne artikel kan du læse mange gode tips om at passe rigtigt godt på din barnevogn. Ved at sikre god vedligeholdelse forlænger du barnevognens levetid markant og sikrer, at barnevognen kan bruges til flere børn. 

Køber du en barnevogn fra ny bør du efter få måneders brug lave et grundigt tjek af barnevognens funktioner, bremser, tjekke for løse skruer, svigende bremser eller skæve hjul. Er der noget galt med barnevognen vil du da kunne lave en rettidig reklamation over din barnevogn til forhandleren, som i følge markedsføringsloven er forpligtet til at yde erstatning og udbedre skaden på barnevognen.
Ved at følge denne tjekliste til eftersyn af din barnevogn er du godt hjulpet.
Tjekliste til vedligehold af barnevogn
  • Er alle plastdele på barnevognen intakte?
  • Sidder bremsegummiet fortsat som det skal på bremserne
  • Virker alle bremser fortsat som de skal. Brems barnevognen i begge ender, skub hårdt til den og vurder om bremserne fungerer.
  • Stram eventuelle løse skruer.
  • Rengør stel og kasse. 
  • Ved at holde stellet fri for snavs og småsten kan du undgå begyndende rust
  • Smør både led, aksler og eger. HUSK at bruge en syrefri olie, som kan købes hos cykelhandleren.
  • Står barnevognen i en kælder eller andre fugtige steder bør du tjekke barnevognskassen for skimmelsvamp
  • Tjek at hjulene ikke er slidte og helt pumpede.
En barnevogn bør gennemgåes grundigt efter ovenstående tjeklist 1-2 gange om året for både at øge barnevognens levetid, men også for at sikre, at sikkerheden er helt i top. 

I den daglige pleje af barnevognen er det optimalt, hvis din barnevogn kan stå i skygge uden direkte sol, der kan virke blegende på barnevognens tekstiler uanset hvor hårdfør producenten har oplyst stoffet til at være. De danske vintre kan være en hård kombination med regn, sne, slud og dermed også frost og masser af salt på vejene, hvilket betyder, at barnevognen kan blive skadet og ridset på samme måde som din bil. Lad aldrig voksipose, lift eller madras blive udenfor om natten, da kulde og fugt kan være medvirkende til at danne skimmelsvamp, som kan være særdeles farlig for spædbørn.
Passer du godt på din barnevogn kan du med fordel sælge den eller gemme den til næste barn i rækken. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar